Det hele startede tilbage i 1711

Lang historie og en atmosfære, der stadig mærkes

Rudbøl havde oprindeligt tre kroer, hvoraf de to endnu er i funktion. Rudbøl Grænsekro ligger i dag på den danske side, mens Rosenkrantz ligger på den tyske side af grænsen.

Rudbøl Grænsekro ligger lige ved Rudbøl Sø, i et naturskønt område blot hundrede meter fra den dansk-tyske grænse. Kroens historie går tilbage fra før 1711 med marskens natur lige uden for døren.

Den lange historie er der stadig. Når man træder ind på kroen, har den i den grad bevaret sin hyggelige atmosfære.

Kroen drives siden 1993 af Anette Marie og Paul Wendicke, der har lagt en dyd i at drive kroen videre i samme ånd gennem de mange år. Den gamle krovært Hans Peter Wendicke træffes stadig ofte på kroen og fortæller gerne historier om kroen, egnen og hvor Sort Sol kan opleves i marts/april og september/oktober.

Vi glæder os til jeres besøg.

Med venlig hilsen
Familien Wendicke
Rudbøl Grænsekro gennem tiden
Kroens historie

En levende del af grænselandet

Beliggenheden ved Rudbøl Sø og tæt på grænsen har gjort stedet til et naturligt samlingspunkt gennem generationer.