Rudbøl Grænsekro

Fortællinger og sagn

Fortællinger og sagn

At være kromand i fordums tid…

Det var ofte et alsidigt erhverv, for gæstgiveri, landbrug, handel – det var ikke ualmindeligt her på stedet. Handlen gik her fra ud mod søen, med tømmer og brændsel samt skibstrafik mod Højer og Tønder – ja helt til Holland. Hvorfra klinkestenene kom , det var mestendels tuskhandel, byen var omgivet af vandkanaler og søer, så der var livlig bådaktivitet.

Til at drive handel havde man stærke personligheder og nogle gange samtidig underlige originaler ansat, der boede på den anden side vejen, ved siden af sø, og slusen gik jo den gang lige syd for kroen. Der var rejsestald, landbrug ikke at forglemme.

Kroen var den gang stråtækt, der var siv nok at få, så langt øjet kunne se bølgede kraftig siv i sumpområdet. Inde i krostuen var der liv, man købte en favn puncher ad gangen, der handledes med stude, heste og får. Man lejede opsynsmænd, der skulle ”savne” hverdag, og havde sin ”springstok” med overalt. Kunne man ikke drikke alle genstande bønderne gav, blev der sat en streg på bjælken, så man næste gang vejen gik forbi, kunne få sig en lille en. Blev man så fuld man ikke mere selv kunne gå, holdt jumperen udenfor og manden blev stavlet i vognen – hesten kendte vejen hjem. De fleste bønder der kom var sofabønder. De lejede jorden fra maj til november, købte stude eller plage og græssede som så græssede hele sommeren. Omkring november blev alle kreaturerne solgt sådan gik det ene år med det andet.

Da man selv havde landbrug, var meget af den mad man serverede fra egen produktion, og da man havde vand over alt, var der altid friske fisk. Der var skurrede gulve, sivmåtter og sivsko – dem lavede man selv.

Vand til at drikke havde man ikke, så man havde store sisuterner, hvor der samledes regnvand. Til drikning fik man så fra Højer i mejerijunger, 3-4 stk. det skulle så slå til. Tøjvask foregik på søen fra en båd. Først 1959 blev drikkevand fra Højer og Tønder ledt til Rudbøl, det var en stor dag, og ændrede meget i den lille by. Kloakeringen kom først 27 år senere – 1986.

Under sidste Verdenskrig var grænsen lukket, da fik kroen en kummerlig tilværelse, ja allerede fra 1920 kneb det, efter at grænsen blev lagt ved en afstemning. Først fra 1964 gik det fremad igen.

Du kan finde byvåbenet fra hertug-dømmets tid på højre side af indgangen, også en religiøs indskrift vi har fundet fra år ca. 1711, har fået sin plads ved siden af indgangen på modsatte side.

Gamle ord der brugtes:

En kosk jord = Så meget en ko kunne græsse
En fjergen = En fjerdedel
Forglajet = Glad i sind / opstemt